konsulentydelser

En konsulentydelse fra Mediehøjskolen kan have følgende form:

 

  • Enkeltstående opgaver, hvor konsulenten i samarbejde med virksomheden identificerer en problemstilling, som konsulenten udarbejder løsningsforslag til.

  • Længerevarende opgaver, hvor konsulenten kontinuerligt følger op på en række fastlagte mål, som er godkendt af virksomheden (Det kan være en videreudvikling af enkeltstående opgaver)

  • Huskonsulent, hvor konsulenten er fast tilknyttet og inddrages i ad hoc opgaver

 

Alle konsulentydelser dokumenteres i form af afrapportering.

 

 

 

Bedre brug af billeder optimerer kommunikationen

Der gennemføres en analyse, der skal kortlægge om virksomhedens brug af billeder er effektiv set i relation til formålet med kommunikationen. Endvidere gives der forslag til, hvordan virksomheden kan optimere kommunikationens effektivitet ved at gøre kombinationen af tekster og billeder fortællende.

 

Konsulent: Niels Heie

 

 

 

Bedre trykkvalitet

For tryksagsindkøbere: Bedre tilbuds- og ordreforespørgsel til trykkerierne. For trykkerier: Bedre udarbejdelse af utvetydige tilbud og ordrebekræftelser. Reklamation, omtryk, dekort eller syn- og skøn. Salgs- og leveringsbetingelser, herunder vejledende guidelines for samarbejdet: kunderne og leverandør.

 

Konsulent: Michael Abildgaard Pedersen

 

 

 

FÅ hjÆlp til at vÆlge den rigtige skriftfont

Skriftfonte kan vælges ud fra mange forskellige forhold. Det kan være krav til at skriften har et stort karaktersæt, eller at den skal findes i en variant til typografering af østeuropæiske tekster. Eller det kan være krav til at den skal være moderne eller trendy. Der ydes hjælp til udarbejdelsen af en kravspecifikation og ud fra denne kan mulige valg præsenteres. Du kan således få hjælp til at vælge og finde den rigtige skrift til f.eks. virksomhedens identitetsprogram, en reklamekampagne, et magasindesign eller en brandingproces.

 

Konsulent: Henrik Birkvig

 

 

 

Konstruktiv kritik af magasinets design
- samt forslag til fornyelse af det visuelle udtryk

Magasinet er en uundværlig kulturhistorisk kilde - en visuel optegnelse over tidsånden. Det fornemmer man tydeligt, når man i dag ser i et magasin udgivet i fx 50'erne. Datidens trend ses tydeligt både i tøj og møbler, den måde det er fotograferet på og i magasinets design. På samme måde viser artiklerne hvilke ting, der dengang optog den målgruppe, som magasinet henvendte sig til.

 

Magasinet er et dynamisk medie, der både i stil, rytme og design skal være under stadig forandring eller tilpasning i forhold til de strømninger, der er i tiden. Magasinet er desuden et medie, hvor læseren forventer både at blive underholdt og få saglig information.

 

Med dette udgangspunk kan redaktionen få konstruktiv kritik af magasinets form og indhold samt forslag til, hvordan man kan forny eller tilpasse det visuelle udtryk til tidsånden.

 

Gennemgangen af magasinet indeholder bl.a.: opbygning, brugen af grid, brugen af luft, indgange til artiklerne, valg af skiftfont og skriftstørrelse, stil og rytme, billedernes indhold, billedteksternes indhold, artikeltyper, artiklernes længde (konstant stof vs. variabelt stof).

 

Konsulent: Niels Bøje Ziegler

 

 

 

 

Send dit blad eller magasin til eftersyn

Få analyseret dit fagblad eller magasin. Udnytter du den grafiske værktøjskasse til fulde? Bruger du f.eks. forskellige former for teksttyper og afspejler de sig i typografien? Bruger du grafiske fremstillinger? Laver du spændende og funktionelle layouts? Laver du et moderne blad? Laver du et blad til den moderne, travle læser – et blad med mange indgange til artiklerne? Få hjælp til at forbedre dit grafiske design gennem sparring og kritisk analyse. Du kan også få analyseret andre grafiske produkter såsom logoer, brochure-serier, årsberetninger eller websites.

 

Konsulent: Henrik Birkvig

 

 

 

International trykkvalitet

Hvordan kan trykkeriet overholde såkaldt "international standard og kvalitet" fx i henhold til ISO 12647-2? Hvordan sikrer vi som tryksagsindkøbere, at vores leverandørers kvalitetsniveau lever op til "International standard". Måling af PMS-farver og CMYK-farver med spektrofotometre. Tryktest. Trykning af testforme i forbindelse med ICC-profilering eller trykmaskinevurdering. Trykkvalitetstjek.
Hvordan ligger trykkeriets kvalitetsniveau i forhold til "tidens krav". Trykkvalitet efter ISO 12647-2.

 

Konsulent: Michael Abildgaard Pedersen

 

 

 

 

Økonomistyring der virker

Gennemgang af din virksomheds økonomistyringssystem. Mange medievirksomheder har desværre i dag ikke et 100% opdateret økonomistyringssystem. Forstået på den måde, at virksomhederne ikke har de nødvendige værktøjer/informationer til at træffe strategiske beslutninger vedr. eks. salgsstyring, produktmix, investeringsbeslutninger mm. Eller kort sagt de informationer som i dag er vigtigere end nogensinde, for at kunne overleve og vækste i en kompleks og særdeles konkurrencepræget verden.

 

Ved køb af denne ydelse får du en detaljeret gennemgang af økonomien, skræddersyet til situationen i din virksomhed. Herudfra identificeres relevante indsatsområder, som hurtigt og særdeles effektivt slår direkte igennem på bundlinien. Med andre ord får du en løsning, netop tilpasset dig og som lynhurtigt identificerer, hvor der med fordel kan sættes ind med den største økonomiske gevinst til følge.

 

Konsulent: Michael Bach Nielsen

 

 

Opdateret 01-09-2008

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

INTERNATIONAL International

 

 

 

RELATERET

 

PRIS

Konsulenthonoraret fastlægges ud fra to typer af timepriser:

 

  • Fast timepris, hvor timeprisen fastsættes efter nærmere forhandling
  • Variabel timepris, hvor timeprisen beregnes ud fra en procentdel af den pris opgaven sælges til - dog med en minimumsgrænse

 

For pris på den ønskede konsulentydelse skal du tage kontakt til:

 

Rektor

Anne-Marie Wivel
Tlf.: 77 40 50 00
E-mail: amw@mediehojskolen.dk