EYETRACK

Ser folk det, vi regner med?

Eyetrack-projektet er navnet på et usability forskningsprojekt under Mediehøjskolen, som har undersøgt læseres oplevelse af sammenhængen mellem billede og tekst i moderne grafiske produkter. Projektet har haft sit udgangspunkt i Mediehøjskolens eyetrack-laboratorium, NilpeterLab. Laboratoriet er opkaldt efter NilpeterFonden, der har doneret penge til det spændende udstyr, der kan måle øjenbevægelser under aflæsning af grafiske produkter.

 

Projektet har beskæftiget tre undervisere og forskere på Mediehøjskolen, kaldet eyetrack-gruppen. Under overskriften ”Understanding text and picture content as a unity” kunne gruppen i august 2007 fremlægge resultaterne i Budapest ved konferencen ”Developing Potentials for Learning” arrangeret af European Association for Research on Learning and Instruction. Fremlæggelsen afrundede samtidigt det undervisningsforløb som eyetrack-gruppen har gennemført i samarbejde med professor Kenneth Holmqvist ved Institute for Cognitive Science ved Lunds Universitet. Eyetrack-gruppen består i dag af:

 

Niels Heie, lektor og underviser på Grafisk Design.
Interesseområder: de medieuafhængige kommunikative effekter af kombinationen af tekster og illustrationer.

 

Karsten Vestergaard, lektor og underviser på Interaktivt Design.
Interesseområder: programmerne under Adobe Creative Suite med fokus på håndtering af programmerne i den kreative proces og interaktivt design.

 

Stig Møller Hansen, lektor og underviser på Interaktivt Design.
Interesseområder: digital kommunikation, kreativt webdesign, design til skærmen og optimal brug af onlinemediernes muligheder.

 

Til højre kan du downloade artiklerne om Eyetrack-projektet skrevet af Niels Heie.

 

Yderligere oplysninger og spørgsmål kan rettes til Niels Heie på nh@mediehojskolen.dk, Karsten Vestergaard på kv@mediehojskolen.dk, eller Stig Møller Hansen på smh@mediehojskolen.dk.

 

 

Opdateret 17-08-2009

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

INTERNATIONAL International

 

 

 

RELATERET

 

>> Objektive og subjektive indholdsrelationer mellem sproglige og ikke-sproglige tegn der bruges i grafiske produkter

 

>> Bilag

 

>> En passende illustration gør det lettere at omsætte bogstaver til ord

 

>> Der er tre måder at sætte billeder og tekst sammen på: 2 rigtige og 1 forkert

 

>> Multimodal Argumentation