Uddannelsens opbygning

Tv- og Medietilrettelæggelse er en 4-årig professionsbachelor. Uddannelsen er bygget op af en række moduler, projektarbejde og praktik. Noget af undervisningen foregår på engelsk.

 

 

  • 1. - 3. semester: Grundlæggende kommunikation, journalistik og fortælleteknik
  • 4. - 6. semester: Praktik
  • 7. - 8. semester: Specialisering og projektarbejde

 

 

1. SEMESTER

 

Grundlæggende produktion
Du får grundlæggende tekniske færdigheder i at optage, redigere og lave lyd på tv-optagelser. Du kommer blandt andet til at redigere lyd og billedspor i Final Cut Pro og komprimere og uploade i forskellige videoformater.

 

 

Journalistik 1: Journalistisk metode
Du lærer at anvende de grundlæggende journalistiske værktøjer: research, vinkling og interviewteknik. Du får praktisk øvelse i at indsamle information, tjekke fakta og finde troværdige kilder. Du får trænet din næse i at opsnuse de gode historier og vinkle dem knivskarpt.

 

Du lærer også interviewteknik, så du fx kan gennemføre ekspertinterview, konfronterende interview og interview med mennesker, der har gennemlevet en personlig krise.

 

 

Kommunikation 1: Afsender og modtager
Du lærer at planlægge kommunikation til forskellige målgrupper. Du kommer blandt andet til at arbejde med målgruppeanalyse, afsenderforhold, budskaber, fortællemåder, genrer og ønskede effekter hos modtagerne.

 

 

Dramaturgi 1
Du lærer at fortælle fængende historier på baggrund af dramaturgiske værktøjer og teorier om historiefortælling. Du kommer blandt andet til at arbejde med præmisser, plot, genrer, spændingskurver, karakterudvikling, osv. Men du lærer også at inddrage dine egne erfaringer, følelser, intuition og dilemmaer i historiefortælling.

 

 

 

2. SEMESTER

 

Dramaturgi 2
Undervisningen er en fortsættelse af 1. semesters indføring i dramaturgiens værktøjskasse, og hvordan man bruger den inden for en række moderne tv-genrer. Du kommer i særdeleshed til at arbejde med genren formateret fakta, herunder den ”plottede” virkelighed, og kommer til at anvende genren indenfor forskellige emneområder (livsstil, videnskab, social-change).

 

Derudover bliver du trænet i at gennemføre idéprocesser, udforme programbeskrivelse, håndtere medvirkende, indtale en speak og visualisere et budskab.

 

 

Medieret
Du lærer de nødvendige love og regler, du skal kende som tv- og medietilrettelægger; fx brug af udtalelser fra medvirkende, skjulte optagelser, tavshedspligt og ophavsret.

 

 

Journalistik 2: Nyhedsproduktion
Du lærer at producere nyheder til tv. I mindre grupper kommer du til at idéudvikle, producere og præsentere flere nyhedsindslag inden for korte deadlines. Du kommer blandt andet til at arbejde praktisk med nyhedskriterier, nyhedsopbygning, de dramaturgiske værktøjer til nyhedsproduktion og idéudvikling.

 

 

Kommunikation 2: Web-tv og mobile medier
Du lærer at tilrettelægge og producere tv-indhold på tværs af forskelige medieplatforme, fx web, mobiltelefoner, tablets, osv. Du kommer blandt andet til at arbejde med brugergenereret indhold og de nye mediers måder af kommunikere på.

 

 

 

3. SEMESTER (undervisning foregår på engelsk)

 

Journalistik 3: VJ-historier
Du lærer at arbejde som VJ (videojournalist), dvs. at arbejde alene og selv have det fulde ansvar for at idéudvikle, tilrettelægge, filme og redigere journalistiske (non-fiktive) historier. Du kommer blandt andet til at arbejde med planlægningsfasen inden optagelserne og manuskriptskrivning.

 

 

Kommunikation 3: Virksomhedskommunikation
Du lærer hvordan tv-fortællinger kan bruges når virksomheder og organisationer kommunikerer til offentligheden. Du kommer blandt andet til at arbejde med at oversætte kunders ønsker og idéer til gode tv-fortællinger, skrive pressemeddelelser, forstå og agere i forhold til kommunikationsstrategier og analysere og vurdere kommunikation.

 

 

 

4., 5. og 6. SEMESTER

 

Praktik
Praktikken giver dig mulighed for at afprøve dine evner som tv- og medietilrettelægger i den virkelige verden. Du får indblik i, hvordan det er at være en del af et team på en mediearbejdsplads, og du får et netværk, som du kan trække på, når du skal ud og have dit første job.

 

Du kan både tage praktikken i Danmark og i udlandet.

 

>> Læs mere om praktik på Tv- og Medietilrettelæggelse

 

 

 

7. SEMESTER

 

Redaktionel ledelse
Du lærer at planlægge det daglige arbejde i en redaktionsgruppe. Det handler om redaktionelle koncepter og historiekriterier, rutiner, deadlines, bemanding, organisation og ledelse mv. Det handler også om coaching af tilrettelæggerkollegaer og medarbejdere på konkrete historier og rammer for feedback og efterkritik.

 

 

Kommunikation og innovation
Du skal nytænke og udvikle et fælles koncept for en række produktioner på flere forskellige medieplatforme, det kan være web-tv, mobil, sociale medier og andre digitale platforme. Undervisningen foregår som workshop, og du skal udvikle og producere i mindre redaktionsgrupper sammen med dine medstuderende.

 

 

Projektudvikling
Du lærer at udvikle et medieprojekt fra idé til færdigt forslag. Du stifter bekendtskab med de nyeste tendenser indenfor udvikling af tv-formater/koncepter, og du kommer til at arbejde med udvikling af levende billeder til mange platforme. Du får også undervisning i finansiering og budgetlægning i forhold til projektudvikling.

 

 

 

8. SEMESTER

 

Bachelorprojekt
Du afslutter Tv- og Medietilrettelæggelse med et BA-projekt, hvor du bruger de teorier og metoder du har lært på uddannelsen, til at udforme et konkret tv-produkt og en rapport, hvor du reflekterer over de valg, du har taget i løbet af arbejdsprocessen.

 

>> Se eksempler på de studerendes bachelorprojekter under punktet Showcases.

 

 

 

Opdateret 06-12-2011

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

INTERNATIONAL International

 

 

 

SPØRGSMÅL?

Kontakt studievejledningen på Tv- og Medietilrettelæggelse:


Astrid Geertz Poulsen

Studievejleder

 

Telefon: 77 40 50 19

mail: agp@dmjx.dk