praktik pÅ TV- og MedietilrettelÆggelse

18 måneders praktik giver dig rutine og praktiske erfaringer med jobbet som tv- og medietilrettelægger. Du får indblik i, hvordan det er at være en del af et team i en virksomhed eller organisation. Samtidig får du opbygget et netværk, som du kan trække på, når du skal ud og have dit første job.

 

 

Varighed og tidspunkt
Du skal i praktik i 18 måneder på uddannelsens 4., 5., og 6. semester.

 

 

Løn
Du får løn imens du er i praktik. Lønnen er kr. 15.278,- om måneden (pr. 1. marts 2011).

 

 

Praktiksteder
Der er mange forskellige muligheder for at komme i praktik som studerende på TV- og Medietilrettelæggelse, ex:

 

  • Tv-stationer
  • Produktionsselskaber
  • Mediehuse
  • Kommunikationsafdelinger i større virksomheder

 

Det er muligt, at:

 

  • vælge en praktikplads i Danmark eller tage i praktik i udlandet
  • dele din praktikperiode op og være i 2 forskellige virksomheder 
  • 2 praktikanter kan være på samme virksomhed som et team.

 

Praktikstedet skal godkendes af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

 

Hvordan kommer jeg i praktik?
Du skal selv finde din praktikplads – det er en del af din personlige udvikling, at henvende dig til virksomheder og præsentere dig selv - men vi hjælper dig gerne med idéer, og du kan trække på højskolens mange kontakter og store netværk i mediebranchen.

 

 

Hvad kommer jeg til at lave i praktikken?
Som praktikant indgår du i arbejdet på lige fod med andre medarbejdere, og du kommer til at arbejde med en række forskellige opgaver, som er relevante for dit studie og for din fremtidige karriere som tv- og medietilrettelægger.

 

En vejleder på praktikstedet giver dig feedback på dit arbejde, og sørger for at du får passende udfordringer, og kommer til at arbejde med fagligt relevante projekter.

 

 

Praktikopgave
Efter du har været i praktik, skal du skrive en lille rapport, som skal godkendes. I rapporten skal du reflektere over praktikforløbet, udbyttet, osv.

 

 

Information for praktiksteder og studerende
Praktiksteder og studerende kan finde meget mere information om praktik på www.journalisteripraktik.dk (eksternt link)

 

 

 

Opdateret 06-12-2011

Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk

INTERNATIONAL International

 

 

 

 

SPØRGSMÅL?

Kontakt studievejledningen på Tv- og Medietilrettelæggelse:


Astrid Geertz Poulsen

Studievejleder

 

Telefon: 77 40 50 19

mail: agp@dmjx.dk

 

 

 

I PRAKTIK PÅ DR

 

 

En studerende i praktik

Praktik testemonil

 

Susanne Ziba Asmussen har været i praktik hos Mediaprovider A/S, hvor hun producerede indhold til  Netstationen.

(Videoklippet varer 02:40 min.)

 

 

MIT PRAKTIKSTED

 

 

HVORFOR PRAKTIK?

 

 

MIT ANSVAR