Adgangskrav
Alle med en gymnasial uddannelse eller en grafisk erhvervsuddannelse kan søge om optagelse på Medieproduktion og Ledelse.
AnsØgning
Hvis du ønsker at søge ind på Medieproduktion og Ledelse, skal du indsende:
- en udfyldt KOT ansøgning
- kopi af eksamensbevis for adgangseksamen og andre relevante eksamenspapirer
- CV med uddannelsesbaggrund og relevant erhvervserfaring samt evt. anbefalinger
- en kort motivation for din ansøgning til uddannelsen (max. ét A4 ark).
Vi vil også gerne have oplyst, hvis du tidligere har søgt uddannelsen.
Husk:
- sæt CPR-nummer på alle bilag
- skriv tydeligt - hvis du bruger håndskrift
KOT ansøgningen finder du i KOT hæftet eller på: www.optagelse.dk.
- Optagelsesområdenavn: ”Medieproduktion og Ledelse”
- Optagelsesområdenummer: ”52010”
Husk at medsende prioriteringsskema (særskilt skema) til din 1. prioritet – også selv om du kun søger én uddannelse.
Ansøgning med bilag sendes til:
Mediehøjskolen
Emdrupvej 72
2400 København NV.
Konvolutten mærkes: ”Ansøgning til MPL”.
Ansøgningen og relevante bilag skal være afleveret hos os senest d. 15. marts kl. 12.00.
Al korrespondance vedr. din ansøgning sker pr. e-mail. Dette gælder også den skriftlige del
af optagelsesprøven. Hvis det er et problem for dig, skal du kontakte studiekoordinator
Gitte Hansen på telefon 7740 5021.
Hvis du søger andre af vores uddannelser, skal du huske at sende KOT ansøgning med
bilag til hver af disse uddannelser.
OptagelsesprØve 2009
Optagelsesprøven består af 2 dele:
1. del
Vi sender et spørgeskema til ansøgere, som opfylder adgangskravet.
- Spørgeskemaet udsendes elektronisk d. 30. marts.
- Det udfyldte spørgeskema returneres igen senest d. 12. april kl. 12.00.
Ud fra besvarelsen af spørgsmålene og det indsendte ansøgningsskema med motivering og CV vurderer vi, om du skal inviteres til at deltage i 2. del af prøven. Du får besked elektronisk d. 28 april.
2. del
2. del af prøven omfatter besvarelse af en test og en personlig samtale. Test og samtaler afholdes i uge 19-21.
Du får besked om du er optaget på Medieproduktion og Ledelse senest d. 28. juni.
Hvordan forbereder du dig bedst pÅ optagelsesprØven?
Der er ikke en specifik forberedelse, der giver mening i forhold til optagelsesprøven, men viden om traditionelle og nyere medier er relevant. Derudover er samfundsforståelse og engagement også relevant.
Vi ser positivt på, at du kan dokumentere relevant erhvervserfaring, fx i form af anbefalinger, og at du kan dokumentere en god forståelse for matematik og engelsk, fx på niveau B.
Vi lægger også vægt på, at du som person er åben, konstruktiv, kritisk og positiv over for nye indtryk.
MERIT
Overførsel af merit fra andre uddannelser til uddannelser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
>> Information om meritoverførsel (PDF)
Opdateret 05-02-2010
Spørgsmål, kommentarer, forslag og rettelser til websitet er meget velkomne, og rettes til webmaster@dmjx.dk